
Stéphanie Surrugue og hendes mand var kolleger, inden de fandt sammen.
Tirsdag blev tv-vært Stéphanie Surruge gift.
Hun sagde ja til sin partner, Lasse Engelbrecht, der også er kendt.
Han er også journalist på DR, og de to har igennem længere tid sammen lavet podcasten “Stjerner og Striber” om amerikansk politik.
I 2023 stod de frem som kærester.
Stéphanie og Lasse var således kolleger en del år, før de faldt for hinanden i kølvandet på hans skilsmisse.
Stéphanie vendte i 2021 hjem til Danmark, efter hun under corona-krisen og nedlukninger af især lufthavne indså, at det var her, hun havde hjemme.

Stéphanie Surrugue og Lasse Engelbrecht ved en anden begivenhed.
“Han dukker op i mit liv”
At hun kort efter skulle møde sit livs kærlighed, havde hun ikke lige regnet med.
Annonce
– Jeg har simpelthen flyttet så meget de senere år. Da jeg kom hjem fra Frankrig, købte jeg en lejlighed på Christianshavn og tænkte, at nu kaster jeg anker. Jeg tænkte, at nu er jeg klog og fornuftig og gør noget opbyggeligt i stedet for at bruge alle mine penge på at tage på ferie og være fjollet og sådan noget. Men så går der jo ca. 30 sekunder, efter jeg er landet, så får jeg en kæreste, og det er jo ikke noget, man kan planlægge. Men så dukker han ligesom op i mit liv, og han har to børn, og vi finder ret hurtigt ud af, at det er alvorligt – det er det her vi vil, sagde Stéphanie Surrugue tidligere til BILLED-BLADET.
Hun vidste med det samme, at hendes lejlighed ikke ville være stedet, hun og kæresten kunne flytte sammen.
Tidligere i 2026 købte parret en fælles lejlighed i København.
Lasse Engelbrecht er far til et sæt tvillingedrenge fra et tidligere forhold.